Innovativ energiundervisning

Spionbriller der registrerer hvad eleverne kigger på samt sms-afrapportering af el-forbrug i hjemmet, er nogle af de redskaber som to forskere har inddraget i forsøget på at påvirke unges elforbrug. Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Århus Universitet inviterede 22.9. til konference om Innovativ energiundervisning med henblik på adfærdsændringer.
Forskerne bag undersøgelsen, Helene Sørensen og Lissa Gjedde lagde vægt på, at eleverne arbejdede med energi i fire forskellige domæner: Naturvidenskab, medie (spil, besøg på sciencecenter), skole og hverdagsliv, som ifølge forskerne bør indgå i lærerens didaktiske design, for et sikre et egentligt læringsudbytte hos eleverne.
Elever fra 8. klasse, der deltog i projektet, lavede digitale fortællinger i form af f.eks. video om energiforbrug, og benyttede spillet "ElectroCity" til at forsøge at optimere livskvalitet versus økonomi.
Som en af eleverne bemærkede: "Jeg tror ikke at et spil kan gøre det alene. Men man kan bruge det som et led i undervisningen". Anbefalingen er da også at spillet kan indgå i
undervisningsforløb om energi, gerne i tværfaglige sammenhæng mellem fysik/kemi og geografi.
Læs mere om projektet, se projektrapporten og præsentationerne fra slutkonferencen eller afprøv spillet ElectroCity fra projektets hjemmeside www.innova-e.dk

Projekt sundhed på kryds og tværs – del 1

Evaluering af NTS-centerets Årskonference...

Faglig læsning og skrivning i naturfag

Det mærkelige S - i NTS-centerets...

Virkeligheden ind i undervisningen

Pædagoger skal inddrage mere natur i...

Spil i undervisning og den faldende danske...

Warcraft, Portal og den videnskabelige...

Naturfagkonferansen 2011

Public engagement