Verdensklasse uden naturfag?
Med den ny læreruddannelse, der fik virkning fra 2007, er der sket en katastrofal nedgang i antallet af lærerstuderende med naturfaglige linjefag. På sigt bliver manglen på dygtige naturfagslærere ikke bare et problem for skolen, men også for de virksomheder, der skal skabe vækst i en vidensbaseret økonomi.
Blogindlægget er skrevet af Erland Andersen, naturfagskonsulent, og Peter Norrild, fhv.seminarierektor
En folkeskole i verdensklasse skal måske realiseres uden naturfagene, biologi, fysik/kemi,geografi og natur/teknik. Det skyldes ikke mangel på visioner om, hvad naturfagene kan bidrage med i fremtidens samfund, tværtimod. Sådanne visioner udfoldes nemlig for fuld kraft blandt dygtige naturfagslærere og ildsjæle i skolens verden. Selv de centrale bestemmelser og vejledninger om skolensnaturfag, "Fælles Mål 2009", peger fremad. De enkelte naturfag skal bl.a.spille langt bedre sammen i skolen (ligesom de gør ude i det virkelige liv).
Antallet af lærerstuderende med et naturfagligt linjefag er faldet til 1/3 på få år! Flere læreruddannelsessteder opretter ikke et naturfagligt linjefag hvert år!
Manglen på dygtige og fagligt opdaterede lærere i naturfagene vokser, også selvom adskillige kommuner har erklæret naturfagenes udvikling som et indsatsområde. Årsagerne er, at lærerne ikke efteruddannes, og at der produceres alt for få nye lærere med linjefag i naturfagene.
Vi er nød til at laveændringer i læreruddannelsen udtalte uddannelsesordfører, Venstre Anne-Mette Winter Christiansen i udsendelsen på P1 "Klima og miljø"fra januar 2010. Undervisningsministerener fra venstre! Har venstre gjortnoget? Hør udsendelsen: http://www.dr.dk/P1/klimaogmiljoe/Udsendelser/2010/01/
Ingen efter- og videreuddannelse
Efter- ogvidereuddannelsen af folkeskolens naturfagslærere er stort set sparet væk og har været det meget længe. På Christiansborg erkender man problemet og siger:"Det er jo kommunernes ansvar, og vi kan ikke gøre for, at de ikke prioriterer det".
Men politikerne på Christiansborg kan ikke udvikle skolens naturfag alene med centrale initiativer som fx at give en fysik/kemi-time mere, indføre nationale tests, gøre flere naturfag til prøvefag osv., selvom det både er billigt og viser politisk handlekraft. Det allervigtigste for god naturfagsundervisning er, som alle dybest set ved, fagligt og pædagogisk dygtige lærere, der løbende udvikler deres kompetencer.
"Moderne faglighed" i naturfagene er ikke bare paratviden om fænomener, begreber, organismer og teknik, sådan som forældre og bedsteforældre oplevede det før i tiden. I dag stilles der langt større krav om, at der også er persp ektiv, bredde ogsammenhæng i fagligheden for eleverne. Undervisningen i naturfagene skal også spille sammen med livet uden for skolen, fx ved samarbejde med lokale virksomheder, ved brug af naturskoler, zoologiske haver, science centre ogmuseer.
Dertil kommer, at undervisningen i dag skal være praktisk, undersøgende og formidlende i et omfang, som er vældigt udfordrende, når man som ene lærerskal undervise og vejlede op til 28 arbejdende elever i laboratoriet.
"Arbejdsformer ogtankegange", som det moderne menneske skal tilegne sig i et højteknologisk vidensamfund, indgår som centrale mål for undervisningen. Naturfagene er almendannende fag, som bl.a. bidrager til, at eleverne får baggrund for og kompetence til at diskutere og tage stilling til hvordan vi fremover – såvel lokalt som globalt skal indrette os sundere, smartere og mere bæredygtigt.
Antallet af naturfagslærere (heltidsundervisere) på professionshøjskolerne er halveret fra 2005-2010 og der er flere nedskæringer på vej!
Læreruddannelsen skal ændres
Et af de helt store problemer for udviklingen af naturfagene er læreruddannelsen. Antallet af nyelærere med naturfag i bagagen er efter indførelse af den nye læreruddannelse i 2007 blevet reduceret til ca. 30% af det tidligere niveau. Det har to hovedårsager: De lærerstuderende skal ikke længere vælge 4 linjefag, men kun 2 eller 3. Samtidig spænder strukturen i linjefagsvalget totalt ben for naturfagene.
På læreruddannelsesstederne har man søgt mange forskellige slags dispensationer fra reglerne om linjefagsvalg og fagenes størrelse for at undgå totalt kollaps af naturfagene. Men ingen har rigtigt overblik over alle forskellighederne til at kunne evaluere noget som helst. Politikerne ved det, men ingen gør reelt noget ved det.
Nedgangen i uddannelsen af naturfagslærere vil i de kommende år yderligere forstærke manglen på linjefagsuddannede lærere i faget natur/teknik i 1. - 6. klasse, som alle de øvrige naturfag i 7. -9. klasse bygger videre på. Færre lærerstuderende med naturfaglige linjefag svækker de i forvejen små faglige miljøer på professionshøjskolerne, som har den særlige "fagdidaktiske" ekspertise fra naturfagene, der spænder fra fag over pædagogik/didaktik og til virkeligheden ude i skolen.
Antallet af naturfagslærere (heltidsundervisere) på professionshøjskolerne er således halveret fra 2005 til 2010, og der er udsigt til at flere fyresedler sættes ned i tid i år. Vi er med andre ord i gang med at afvikle den"fagdidaktiske" ekspertise, som det vil tage et tiår eller mere at genopbygge.
Alle læreruddannelsessteder har fået dispensationer for at redde de naturfaglige linjefag! Alligevel er antallet af linjefagsstuderende inden for biologi, fysik/kemi, geografi og natur/teknik faldet til 1/3 af hvad det var i 2005, altså inden den nye læreruddannelse trådte I kraft.
Det haster
Måske skulle danske virksomheder, erhvervsorganisationer og fonde, der i mange år har talt for og bidraget til en styrkelse af naturfagene, slå sig sammen og finansiere et flerårigt program, der kan støtte den efter- og videreuddannelses opgave, som ikke vil blive løst af kommunerne i en overskuelig fremtid. NTS-Centeret (Det nationale center for natur, teknik og sundhed), der blev oprettet som selvejende institution under Undervisningsministeriet i 2009, kunne være den samarbejdspartner, der sikrede at midlerne til denne opgave blev brugt bedst muligt. Opgaven med at sikre flere dygtige naturfagslærere haster, hvis "en skole i verdensklasse" skal være andet end en illusion.
