Om IBSE og NFSUN
Der er mange lande, der er optaget af IBSE og IBSME, og NFSUNsymposium viste tydelige eksempler på, at det også er i fokus i de skandinaviske lande. (Se yderliger omtale af NFSUNsymposiet i mit tidligere blogindlæg om faglig læsning.)
Der blev henvist til EUrapporten: Science Education Now: A Renewed Pedagogy for the future of Europe , der blev udgivet i 2007. Her står bla.: “The current initiatives in Europe actively pursuing the renewal of science education through “inquiry based” methods show great promise but are not of the scale to bring about substantial impact, and are not able to exploit fully the potential European level support for dissemination and integration.”
Blandt oplægsholderne var Lars Domino Østergaard og Jens Jacob Ellebæk, der fokuserede på dialogen, og stillede forskningsspørgsmålet: I hvilken udstrækning har dialogen mellem børn/elever og pædagoger/lærer indflydelse på hypotesedannelsen i en IBSE-relateret god praksis?
I forhold til dansk naturfags-undervisning, hvor elevernes egne undersøgelser og eksperimenter officielt fremhæves (Undervisningsministeriet, 2009) syntes det nye i udbredelsen af IBSE som didaktisk metode, at være den store vægtning af elevernes hypotesedannelse og italesættelse af egne ideer*
En posterudstilling fra Fibonacci ved Ida Guldager og Claus Auning repræsenterede det internationale samarbejde om IBSE: Through IBSME: pupils develop concepts that enable them to understand the scientific aspects of the world around them through their own thinking using critical and logical reasoning about evidence that they have gathered. Teachers lead pupils to develop the skills necessary for inquiry and the understanding of science concepts through their own activity and reasoning.*
En anden poster var fra Umeå Universitet ved Christina Ottander. De har fokus på situationen i klasseværelset: The aim of this project is to promote innovation in classroom practice through the provision of appropriate teaching and learning IBSE units and appropriate supports for both in-service and pre-service teachers to implement IBSE. This project brings together the key communities in second level science education to work together to create authentic learning environments to drive change in classroom practice. *
En tredie poster om IBSE var fra det svenske NTA, der gennem Fibonacci er meget optaget af lærerrollen: Syftet med den här kompetensutvecklingen har varit att, genom ett antal träffar, skapa en mötesplats för att diskutera, reflektera och utveckla elevers arbetssätt inom NTA-projektet och dra nytta av de tankar om arbetssättet, inquiry-based science education, som finns inom Fibonacci-projektet. Ett ytterligare syfte har varit att diskutera och finna former för bedömning av elevers lärande. *
Steffen Elmose fra UCNordjylland havde en session med fokus på Undersøgelsesbaseret Naturfagsundervisning (Dansk for IBSE) og de naturfaglige kompetencer. På Læreruddannelserne i Danmark vil der i de kommende år blive gennemført et forskningsstøttet udviklingsarbejde, som har til hensigt at sammenkæde undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning med en undersøgelse af hvilke naturfaglige kompetencer, denne undervisningsform udvikler. *
En interessant kobling af metoderne: Problemafdækning, Hypotesedannelse, Undersøgelse af hypotese og Konklusion, validering, kontekst med de fire naturfaglige kompetencer: Empiri, Repræsentation, Modellering og Perspektivering set i de tre dybder: Færdighed, kundskab og mening, gav en interessant matrix, som endnu ikke er færdigudviklet, men som i arbejdsfasen ser sådan ud med 48 forskellige kombinationsmuligheder.
Endelig inddrog Svein Sjøberg IBSE, da han omtalte paradokserne fra PISA: ”Det er liten eller negativ sammenheng mellom PISA-score og de arbeidsmåter som ofte anbefales for naturfagene, som åpne oppgaver, prosjekter, ekskursjoner, laboratoriearbeid etc. Samtidig har vi nå en bølge med vekt på ”Inquiry-based science education”, på argumentasjon og diskusjon, sosio-vitenskapelige kontroverser (Kolstø, 2006). Det legges også større vekt på NOS: ”nature of science”. Kort sagt: Vil dagens anbefalinger for naturfagsundervisning medføre lavere PISA-score?”
At der skal være større fokus på elevernes egne undersøgelser, for at de forstår naturfag, som man ligger op til med IBSE, er der ingen tvivl om. Det har mange undersøgelser vist. Men undersøgelser og praktisk arbejde for undersøgelsernes egen skyld, har ikke altid ført til bedre læring. Ligesom det er i fagene fysik/kemi og natur/teknik, det er mest udbredt med praktiske øvelser, har der i disse fag været gennemført mange øvelser, som eleverne ikke har fået det store udbytte af. Men her kommer italesættelsen ind med IBSEpædagogikken. At gå fra færdighed over kundskab til mening kommer ikke af sig selv. Her er det et spørgsmål om at give eleverne kompetencer, der ligger ud over det rent faglige. De fire naturfaglige kompetencer (Empiri, Repræsentation, Modellering og Perspektivering) er det foreløbigt bedste bud på sådanne kompetencer.
Der er således ingen tvivl om, at der ligger meget godt i IBSEpædagogikken, men hvordan den konkret udføres, og hvordan elevernes læring evalueres, er stadig til debat og kræver undersøgelser de kommende år. Der er mange, der har tilmeldt sig bl.a. Fibonacciprojektet, men andre er velkomne til at deltage i debatten om hvor vidt det virkelig er tale om nytænkning eller om det er gammel vin på nye flasker.
*Alle Abstracts fra de omtalte sessioner og posterfremvisninger ligger under gruppen IBSE & IBSME - http://ntsnet.dk/grupper/ibse-ibsme på ntsnet.dk - de er bragt med tilladelse fra NFSUN 2011. Er du oprettet som bruger, kan du deltage i debatten om IBSE og IBSME. De fleste af de omtalte forfattere er eller vi snarest blive medlemmer af denne gruppe, så der er rig mulighed for at kommentere og diskutere IBSE & IBSME der.
