Naturfagkonferansen 2011

Det norske Naturfagsenter holdt sin årlige naturfagskonference på universitetet i Oslo d. 20. og 21. oktober 2011. Konferencen er siden centerets dannelse i 2003 en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor naturfagslærere mødes, deler erfaringer og hører om nye tiltag  i den naturfaglig undervisning. Igen i år var konferencen et tilløbsstykke med 470 tilmeldte til et program med syv plenumforedrag, 27 parallelsessioner og en messen med en lang række forskellige tilbud til at berige den naturfaglige undervisning.

Forskerfrø og forskerspirer
Konferencen blev åbnet af Lisbeth Rugtvedt, statssekretær for den norske undervisningsminister. Hun talte om, hvorfor det er vigtigt at udvikle og fastholde børn og unges interesse for naturfag, og hvordan Naturfagsenteret spiller en vigtig rolle i det arbejde, bl.a. ved udfordre børn og unges nysgerrighed i konkurrencer som Forskerfrøprisen, en forskerpris for børnehavebørn og Årets nysgjerrigper, en specialpris i naturfag for skolebørn op til 7. klassetrin. Hendes oplæg var en tydelig anerkendelse af centerets evne til at bidrage til udviklingen indenfor det naturfaglige læringsmiljø i Norge.

282 KIMEN til naturfaglig begejstring og engagement
Herefter tog Naturfagsenterets karismatiske leder Anders Isnes over med et oplæg om, hvad der sker på naturfagsfronten i Norge, og hvad Naturfagsenteret aktuelt er indvolveret i. Til forsamlingens store fornøjelse krydrede Anders Isnes indlægget med forsøg, der enkelt, men effektivt satte naturfaglige fænomener i spil. 

Anders Isnes pointe var, at god naturfaglig undervisning er praktisk og varieret, udfordrende og relevant. Derfor arbejder Naturfagsenteret med Kompetence, Inspiration, Mangfoldighed, og Engagement i Naturfag = KIMEN (også navnet på et tidsskrift, som Naturfagsenteret udgiver) til elevers begejstring og engagement i naturfag.
I forhold til at blive ved med at udfordre eleverne, synes jeg, at var særligt spændende at høre, at der for 8. klassetrin fra skoleåret 2012 vil blive indført to nye valgfag. Valgfagene hedder Forskning i Praksis og Teknologi i Praksis og vil gennemsnitlig få 1 ½ lektion om ugen. 

Anders Isnes har været leder af Naturfagsenteret siden oprettelsen i 2003, men takker af med udgangen af oktober 2011. Han overlader lederskabet til Doris Jorde, som pt. er ansat som professor i naturfagdidaktik ved Institut for læreruddannelse og skoleforskning på Universitetet i Oslo. Hun har tidligere været tilknyttet centeret, som hun siden har fulgt tæt.

Praktisk arbejde giver læring, når det kombineres med læringssamtaler
Stein Dankert Kolstø, som er professor i naturfagsdidaktik på universitetet i Bergen, har beskæftiget sig med, hvordan praktisk arbejde bliver til læring. Mange læreres opfatter praktisk arbejde som noget, der tager meget tid, uden at der er at der er nogen læringsgaranti. Ofte ender det praktiske arbejde som en ikke-integreret del af undervisningen, som noget man laver for sjov, for at skabe variation eller for at adsprede eleverne. 

Undersøgelser som TIMMS og PISA tyder på, at en vis mængde praktisk arbejde kan have gavnlig effekt på elevernes læring, men at for meget praktisk arbejde ser ud til at mindske elevernes læring. Sammenholdt med tidens store interesse for IBSE – undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning – er det altså vigtigt at kigge på, hvordan praktisk arbejde i naturfagsundervisningen tilrettelægges, så det understøtter undervisningen og elevernes læring.

Stein Dankert Kolstø peger på, at naturfaglig duelighed dækker over teoretiske kompetencer, metodekompetencer og sproglige kompetencer. Og sproglige kompetencer er helt centrale. Hvis eleverne ikke kan formulere sig omkring det, de observerer i et forsøg, så kan de ikke lave koblingen til teorien. Hensigten med praktisk arbejde bør derfor være, at det støtter eleverne i at udvikle et naturvidenskabeligt sprog.

Det er vigtigt, at fokus på procedure og teori nedtones i det praktiske arbejde. Eleverne skal udfordres til at søge egne svar og til at formulere egne sammenhænge, meget mere end at blive holdt fast i, at naturfag handler om at levere det rigtige svar.

Stein Dankert Kolstø brugte det gamle kinesiske ordsprog: Det jeg hører, glemmer jeg, det jeg ser, husker jeg, det jeg gør, forstår jeg. At gøre i praktisk arbejde er ikke at udføre eksperimentet, men at tale og skrive om eksperimentet.

Identitetsbyggende naturfagsundervisning
Et gennemgående tema for de sessioner jeg overværede om eftermiddagen var, hvordan en forudsætning for, at flere unge vælger at uddanne sig indenfor de naturvidenskabelige fag, er, at de unge ved, hvad man kan bruge fagene til. Rollemodeller og  læring gennem f.eks. skole-virksomhedssamarbejde er en måde at styrke de unges forståelse for, hvad de kan bruge naturvidenskaben til. At skabe relevans og en attraktivt identitet, der er forenelig med elevernes selvbillede.

ReaLise er et projekt under Naturfagsenteret, der arbejder med, hvilke undervisningstiltag, der kan føre til at flere piger vælger at uddanne sig indenfor naturfag. På papiret har norske drenge og piger de samme muligheder for at vælge uddannelse. Alligevel vælger de meget kønstraditionelt., og det må tages med i arbejdet med at rekruttere piger til naturfagene. 

Kari Folkvord og Grethe Mahan er gymnasielærere og lærerbogsforfattere. De argumenterer for, at det er vigtigt at tilrettelægge undervisningen på en måde, der øger elevernes tilhørsforhold til naturfagene. Det gør ikke noget, at fagene er svære, så længe undervisningen skaber ejerskab og involvering. Eleverne skal kunne identificere sig med problemstillingerne, der behandles i undervisningen, såvel som med tanken om at arbejde som naturvidenskabsmand. 

Kari Folkvord og Grethe Mahan opskrift på gud naturfagsundervisning er at vitalisere fagenes teoriundervisning med elevaktive arbejdsmåder og at skabe tilhørighed til fagene med identitetsbyggende arbejde.

Læs mere om Naturfagsenteret på naturfagsenteret.no. Centeret driver desuden en række netsteder med læringsressourcer til naturfaglig undervisning. Tjek blandt andet naturfag.no, som er et netsted for lærere, som underviser i naturfag og viten.no, som tilbyder gratis netbaserede læringsressourcer fortrinsvis til udskoling og gymnasium. 

Flere indlæg af Nina Korsholm

Projekt sundhed på kryds og tværs – del 1

Evaluering af NTS-centerets Årskonference...

Faglig læsning og skrivning i naturfag

Det mærkelige S - i NTS-centerets...

Virkeligheden ind i undervisningen

Pædagoger skal inddrage mere natur i...

Spil i undervisning og den faldende danske...

Warcraft, Portal og den videnskabelige...

Naturfagkonferansen 2011

Public engagement