Europæisk fokus på iværksætteri

Europæisk fokus på iværksætteri
Europa-Kommissionen indkalder projektforslag, der skal forbedre entreprenøruddannelserne ved lære børn og lærere at tænke innovativt omkring iværksætteri. Iværksætteri skal højere op på dagsordenen i undervisningen.

Formål
Indkaldelsens formål er at fremme transnationale projekter, som har stor europæisk merværdi inden for entreprenøruddannelser. Der vil være et særligt fokus på at støtte undervisere. Aktioner skal målrettes undervisere og unge i uddannelse – fra folkeskole til videregående uddannelser.

Indkaldelsen har følgende tre prioritetsområder:

Område 1.

a) Skabe trans-europæiske modeller for undervisere i folkeskoler og på, således at deres evner og metoder til at anvende entreprenørdreven undervisning i forskellige fag og kontekster forbedres.

b) Udvikling, organisering og udførelse af uddannelsesworkshops i hele Europa for undervisere i iværksætteri på videregående uddannelser som universiteter eller erhvervsskoler.

Område 2:

a) Udvikling af en Europæisk onlineplatform for undervisere, hvilket skal gøre det muligt at dele best practice, metoder og undervisningsmateriale i entreprenørskab på tværs af grænser.

Område 3:

a) Udvikling og afprøvning af en fælles Europæisk ramme for redskaber og indikatorer, så man kan vurdere tankesæt og indstillinger samt de færdigheder, elever har erhvervet indenfor iværksætteri.

Aktiviteter
Projektets aktiviteter skal have en klar Europæisk merværdi og skal støtte europæisk integration og grænseoverskridende samarbejde. Desuden skal projekterne tage fat om problemstillinger, som bedre kan løses på europæisk end på nationalt plan. På den måde vil projektet kunne bidrage til en forbedring af kvaliteten af uddannelsen inden for entreprenørskab i skoler og videregående uddannelser.

Budget
Der er 2.450.000 EUR til rådighed til hele indkaldelsen.

  • For område 1 vil et projekt kunne støttes med maksimum 500.000 EUR.
  • For område 2 vil et projekt kunne støttes med maksimum 400.000 EUR.
  • For område 3 vil et projekt kunne støttes med maksimum 250.000 EUR.

Ansøgningsfrist

Frist: 
4 Apr. 2012

Næste ansøgningsfrister...