Fonden for Entreprenørskab - Grundskolen
Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise ønsker at bistå med at bringe innovation, kreativitet og entreprenørskab ind i grundskolens hverdag ved at udbyde støttemidler til følgende områder:
Udvikling af tværgående projekter.
Klik her for ansøgningsskema
Ved tværgående projekter forstås projekter i grundskolen, som giver nye ideer,
anvisninger eller beskrivelser af, hvordan man kan implementere innovation,
kreativitet og entreprenørskab i undervisningen på tværs af fagene. Målet er,
at flere elever deltager i undervisning som er baseret på innovation,
kreativitet og entreprenørskab.
Der kan maksimalt opnås projektstøtte på kr. 75.000 pr. projekt.
Inklusion og entreprenørskab
Klik her for ansøgningsskema
Der kan søges midler til projekter, som
kan belyse entreprenørielle undervisningsformers mulighed for at motivere og
inkludere fagligt og/eller socialt usikre elever i undervisningen.
Der kan maksimalt opnås projektstøtte på kr. 50.000 pr. projekt.
Udvikling af lærerkompetencer og efteruddannelse.
Klik her for ansøgningsskema
For at øge lærernes kompetencer på entreprenørskabsområdet, kan der søges
midler til at udvikle og afvikle efteruddannelsesforløb eller kursuskoncepter
for grundskolelærere - eksempelvis i samarbejde med Centre for
Undervisningsmidler eller mellem flere skoler i samme kommune. Målet er at få
flere og bedre undervisere.
Forløbene skal beskrives og formidles i en sådan grad, at andre skoler kan få
glæde af det. Der skal indgå en evaluering af kompetenceudviklingen eller
efteruddannelsen i projektbeskrivelsen.
Der kan maksimalt opnås projektstøtte på kr. 50.000 pr. projekt.
Kommunale udviklingsprojekter.
Klik her for ansøgningsskema
I tilfælde hvor samarbejdsdimensionen er i fokus, kan kommuner søge midler til
projekter som involverer flere skoler eller andre partnere. Målet er, at flere
elever deltager i undervisning om er baseret på innovation, kreativitet og
entreprenørskab. Ansøgere skal beskrive, hvorledes projektets kontinuitet
sikres - hvordan forestiller man sig eksempelvis at projektet spredes til alle
kommunens skoler?
Der kan maksimalt opnås projektstøtte på kr. 100.000 pr. projekt.
