Kompetencefonden - Ministeriet for Børn og Undervisning
Institutionerne kan via Kompetencefonden søge tilskud til udvikling af medarbejdernes kompetencer.
Kompetencefonden 2011
Puljestørrelse og ansøgningsskema for fordelingen af Kompetencefondsmidler 2011 er udmeldt til institutioner og lederforeninger under Ministeriet for Børn og Undervisning.
Sådan søger du
Det er ledelsen eller den HR-ansvarlige ved de enkelte institutioner, der ansøger om midler fra Kompetencefonden. Du kan derfor ikke søge som enkeltperson, men skal gå via den personaleansvarlige eller din ledelse.
Ansøgningsproceduren afhænger af, hvilken institutionstype du er ansat ved.
Nogle institutionsområders lederforening administrerer ansøgningsprocessen og eventuelt også selve fordelingen af pengene.
I øvrige tilfælde er det Ministeriet for Børn og Undervisning, der tager imod ansøgninger og fordeler penge.
Hvis din institution hører under en af de følgende lederforeninger, skal du kontakte den pågældende forening:
- Forstanderforeningen for AMU-centre
- Foreningen for Produktionsskoler/ Produktionshøjskoler (FPP)
- Fordelingssekretariatet for friskoler og private grundskoler med videre
- Lederforeningen for VUC
- Efterskoleforeningen
Ministeriet for Børn og Undervisning varetager ansøgningsprocessen for øvrige institutionsområder.
Du kan downloade ministeriets ansøgningsvejledning Vejledning til ansøgning om midler fra Kompetencefonden 2011 (pdf). Vejledningen indeholder information om ansøgningsprocedure, betingelser og forbrugsfrister.
Det elektroniske ansøgningsskema findes ved at klikke på dette link:
https://www.e-survey.dk/cgi-bin/qwebcorporate.dll?idx=D5MYXM eller ved at
kopiere adressen ind i internetbrowserens søgefelt.
Efter endt udfyldelse afsendes ansøgningsskemaet til Ministeriet for Børn
og Undervisning ved at trykke på "Afsend besvarelse" på skemaets sidste
side.
